OB spillede søndag 0-0 mod AGF, og Jakob Michelsen er ganske tilfreds med indsatsen på Nature Energy Park.
- Jeg synes, vi var bedre i Nordsjælland for en uge siden, men det her var også en fin præstation. Fraset sneboldkampen mod Lyngby, hvor vi også blev ramt af et rødt kort, så har præstationerne været gode i det nye år.
- Det er dejligt, for det er det, der skal bringe os videre frem, siger Jakob Michelsen.
OB har i øjeblikket fire point op til SønderjyskE, der ligger på sjettepladsen og mandag aften møder FC København, men Michelsen gør sig ikke så mange tanker om top seks endnu.
- Vi kigger én kamp frem ad gangen. Det lyder helt vildt kedeligt, men det er jo det, det drejer sig om. Vi tager til Horsens på søndag for at vinde. Nu har SønderjyskE en kamp i morgen (mandag, red.), og så kan tingene se anderledes ud igen.
- Der bliver nogle indbyrdes kampe, som kommer til at afgøre det, men det er klart, at vi har et efterslæb. Omvendt er der også så langt ned, at der ikke er nogen grund til ikke at kigge op, siger OB-træneren.
OB har efter 16 runder henholdsvis 13 og 14 points forspring til Lyngby og AC Horsens under stregen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga






































