Da OB-truppen mødte ind efter sommerferien 19. juni, var det uden Jay Roy-Grot.
Angriberen fra Surinam modtager behandling fra specialister i Holland for den skade, der holdt ham ude af forårets sidste to kampe, men selvom det var forventningen, at han skulle være tilbage en uge senere, er Grot stadig ikke vendt retur til Ådalen.
- Han skal blive fit, så han kan komme hjem og træne. Lige nu er han i et forløb hos nogle eksperter, der kender ham bedre end de danske eksperter, vi kan få adgang til. Derfor tror vi på, at det er den hurtigste vej tilbage i træning, men det er en drilsk lille nerve, der sidder i klemme, og det skal vi have styr på, fortæller Troels Bech til Bold.
28-årige Jay Roy-Grot kom til OB i foråret 2025 efter bruddet med den japanske klub Kashiwa Reysol.
Med sine 30 kampe, syv mål og tre assists var han i sidste sæson en vigtig spiller for Alexander Zorniger, og derfor er det selvsagt ikke optimalt, at han indtil videre har misset den første del af fynboernes preseason.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en streg i regningen. Vi har ikke brug for skader og har - 7-9-13 - heller ikke andre skader i truppen. Vi er ærgerlige over, at han ikke er her lige nu og hjælpe os.
OB spiller sæsonens allerførste kamp 24, når Viborg venter på Energi Viborg Arena.

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback
Hattrick | Afsnit 131Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

OB
3F Superliga
































