2026-09-16 13:28:29

Mandagskampe er kommet for at blive

- Det er klubberne, der har valgt at kampene skal spredes ud over flere spilledage, fordi det skaber mere opmærksomhed om Superligaen, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

I dag d. 16. sep 16:30

NÆS

vs

ACH

15 minutters tavshed var budskabet fra fansene hos både FC Midtjylland og Brøndby, da de i mandags mødtes i Herning.

Som en protest mod endnu en mandagskamp, hvor to mandskaber på hver sin side af Storebælt mødtes i et opgør på en hverdagsaften.

Protesten handler i høj grad om hverdagskampe, som flere fanfraktioner ikke er tilfredse med.

Utilfredsheden er stigende i fankredse over, at man skal rejse på tværs af landet til en hverdagskamp.

Men både fredags- og mandagskampe er kommet for at blive i Superligaen.

Det slår Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, fast i et interview med Bold.

- Vi, klubberne og Divisionsforeningen, har en stor interesse i, at kampene er spredt ud over flere kampdage.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Mandagskampe er kommet for at blive
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Både fredags- og mandagskampe er populære kamptidspunkter. Der er gode seertal og tilskuerantallet på stadion afviger ikke fra de tendenser vi har set. Der kommer ikke færre tilskuere, når kampene placeres på hverdage.

- Samtidig ved vi, at mange gerne vil følge flere kampe i hver spillerunde, og det har man mulighed for, når vi spreder kampene ud over flere dage, siger Claus Thomsen og fremhæver et vigtigt argument for at spille kampene over flere dage.

Spilletidspunkter i Superligaen

Klubberne har valgt hverdagskampe
- Hvis vi skal bevare Superligaen som det stærkeste sportsprodukt i Danmark, skal vi være til stede mere end én dag om ugen. Vi er blandt andet i konkurrence med Premier League og Champions League. Derfor er det helt afgørende, at vi har vores kampe spredt ud over flere dage, pointerer Claus Thomsen.

Han understreger, at det er klubberne og ikke rettighedshaverne, TV 2 og Viaplay, der har valgt at sprede kampene ud over tre dage i løbet af ugen.

- Klubberne har med medieaftalen (tv-aftalen, red.) ønsket en aftale, der også er attraktiv for rettighedshaverne.

- For det er nu engang vigtigt for danske klubber med en god tv-aftale. Det er faktisk helt afgørende specielt for de klubber med en mindre økonomi.

264298
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Klubberne er meget glade for den tv-aftale, vi har. Samtidig leverer vi et tv-produkt af meget høj kvalitet, påpeger Claus Thomsen og erkender, at det er svært at få tingene til at gå op i en højere enhed, når kampene skal placeres.

- Vi har utrolig mange hensyn at tage, når programmet bliver lagt.

- Vi drøfter naturligvis muligheden for at spille hverdagskampe med klubber, der ligger tæt på hinanden. Men det er næsten umuligt at opfylde den ambition på grund af europæiske kampe, landskampe og pokalkampe, fastslår han.

Læs mere om det store drama, der har været om mandagskampe blandt klubberne lige her:

Begrænsninger på hverdagskampe
Claus Thomsen slår fast, at der i medieaftalen er begrænsninger på, hvor mange hverdagskampe hver enkelt klub kan spille.

- Vi har indgået en hensigtserklæring, klubberne imellem, men det er ikke altid, at vi kan opfylde de aftaler, vi har indgået om hverdagskampe for de enkelte klubber, siger Claus Thomsen.

264296
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han ønsker ikke at uddybe, hvor begrænsningerne ligger for hver klub i forhold til hverdagskampe. Men den aftale kan Bold løfte sløret for.

Aftalen i sin enkelthed handler om, at en klub maksimalt må spille syv mandags- eller syv fredagskampe. Sammenlagt maksimalt ti hverdagskampe.

I den aftale må højst fire mandags- eller fredagskampe placeres på hjemmebane, mens tre kan spilles ude.

AGF har en særaftale, der handler om, at klubben kun må spille ni hverdagskampe i løbet af en sæson.

Erklæringen mellem klubberne kan ikke altid overholdes, fordi kampprogrammet ofte er kompliceret at planlægge.

Derfor er der også kun tale om en hensigtserklæring mellem klubberne. 

I sidste sæson havnede OB på hele 13 hverdagskampe, mens Vejle havde 12, mens Sønderjyske og FC Fredericia sluttede på 11 hverdagskampe. 

Podcast Cover

Pres på Riemer: Danmarks nye landshold

Hattrick | Afsnit 20

Brian Riemer har sat navn på det 'nye' landshold, der skal få Danmark tilbage på sporet efter den missede VM-slutrunde. Der er mange unge navne med, og vi kigger nærmere på truppen, de fire Nations League-kampe og presset på landstræneren.

Læs mere
-15:26

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

I dag d. 16. sep 16:30

NÆS

vs

ACH

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce