OB styrker førsteholdstruppen med et nyt ansigt fra U19-holdet.
Der er tale om 18-årige Elias Hansborg-Sørensen, som denne sommer bliver fast mand i førsteholdstruppen.
Det oplyser fynboerne på klubbens hjemmeside, hvor hovedpersonen selv sætter ord på den nyhed:
- Det bliver megafedt at være en fast del af førsteholdstruppen. Jeg glæder mig helt utrolig meget, og det er en stor drøm, der går i opfyldelse: at kunne kalde sig professionel fodboldspiller – og så i OB, som betyder rigtig meget for mig. Det er den største klub på Fyn, og som helt lille har jeg altid set op til spillerne inde fra OB, siger Elias Hansborg-Sørensen, inden han tilføjer:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har trænet en del med truppen og med holdet. Men det at blive en fast del af truppen, det at have ens hverdag her som førsteholdspiller og som professionel fodboldspiller og skulle træne med hver dag; det bliver bare helt vildt fedt at kunne træne på det højest mulige niveau her i klubben, udtaler Elias Hansborg-Sørensen.
Den talentfulde offensivspiller kom til OB fra Munkebo Boldklub som U13-spiller. Han har første træningsdag med førsteholdet 25. juni.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
Betinia Liga



































