For en uge siden indstillede FC Fredericia og Aleksandar Stankovic samarbejdet. Keeperen var blevet så skuffet over at være valgt som andenkeeper, at han valgte at takke ja til en kontraktophævelse.
Men nu har Stankovic fundet sig en ny klub. Han skal i den nye sæson spille 2. divisionsfodbold i Odder.
- Stankovic er en rigtig dygtig målmand, der kommer med en professionel tilgang til træning og kamp, hvilket vi håber andre kan lære noget af. Vi har ikke selv kigget efter ny målmand, men er rigtig glade for, at han har valgt at komme til Odder, skriver klubben på sin Facebook-side.
Klubben meddeler desuden, at man har fået Simon Døssing tilbage til klubben, mens Tue Ullerup har valgt at holde en pause på et halvt år.


Odder Fodbold
CampoBet 2. division































