Philip Billing fortsætter i Bournemouth.
Den danske midtbanespiller har nemlig lige forlænget sin aftale med klubben fra den engelske sydkyst.
Her har Billing underskrevet en fireårig forlængelse af sin aftale.
Aftalen løber dermed indtil sommeren 2027.
- Han er en værdifuld spiller i truppen, og forlængelsen er et bevis på klubbens ambition og hensigt, udtaler Bournemouths administrerende direktør, Neill Blake.
- Sidste sæson leverede han en række formidable præstationer, og vi glæder os til at følge ham i den kommende sæson.
Philip Billing kom til Bournemouth fra Huddersfield Town tilbage i 2019.
Her er det sidenhen blevet til 160 kampe for Bournemouth med 29 mål og 16 assists til følge.
27-årige Billing har fået fuld tid i Bournemouths to første kampe i Premier League-sæsonen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Bournemouth
Premier League




































