Den tidligere SønderjyskE-profil Bjørn Paulsen har spillet i Hammarby siden januar 2017, men han rykker nu videre i karrieren.
Tyske Ingolstadt oplyser således på sin Twitter, at de har skrevet kontrakt med den 27-årige dansker til sommeren 2021.
- Vi har ligesom andre professionelle tyske klubber holdt øje med Bjørn gennem lang tid, og efter gode diskussioner gennem årene var vi i stand til at blive hurtigt enige, siger Ingolstadts sportschef Harald Gärtner til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- At Bjørn trods vores svære situation har valgt os siger meget om hans attitude og mentalitet. Vi har fået en spiller til højre forsvarsside, der er stærk i dueller og med hovedet, og som har beriget sine tidligere hold med sin imponerende vilje.
Ingolstadt ligger sidst i 2. Bundesligaen med blot 10 point for 18 kampe.


Ingolstadt
Hammarby
Allsvenskan
2. Bundesliga





















