Jordi Vanlerberghe skifter til Brøndby IF.
Det har Brøndby meldt ud på sin hjemmeside.
Tilgangen af den belgiske forsvarsspiller har skabt stor glæde hos Fodbolddirektør Carsten V. Jensen.
- I Jordi får vi en fodboldspiller i sin bedste fodboldalder, og som kommer til Brøndby IF med et stort ønske om at konkurrere og byde sig til. Jordi er stærk i defensiven, og han kan sætte spillet fremad i banen, og det giver trænerteamet nogle flere muligheder, når holdkortet skal sættes.
- Ligesom os, så er Jordi ambitiøs, og han er sulten på at bidrage til holdets succes. Vi har i hele forløbet fornemmet et stort ønske fra hans side om at tilslutte sig Brøndby IF og det stærke kollektiv, vi har, og vi ser frem til at se ham bidrage med sin erfaring og kvaliteter på banen.
bold.dk kunne tidligere fortælle, at Brøndby skulle betale en håndfuld millioner for at få Vanlerberghe, selv om kontrakten i Mechelen stod til at udløbe til sommer.
Den 27-årige midtstopper har fået sin fodboldopdragelse i Mechelen, men han har også været forbi klubber som Club Brugge og KV Oostende.
Nu er det så på Brøndby Stadion, at Jordi Vanlerberghe skal vise sig frem, hvor han har fået en kontrakt til sommeren 2027.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Mechelen
3F Superliga



























