Borussia Dortmund har forlænget kontrakten med Felix Nmecha med to år.
Den tyske landsholdsspiller underskrev onsdag en ny aftale, der løber frem til 30. juni 2030.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
– Vi er glade for at fortsætte vores rejse sammen med Felix. Han identificerer sig fuldt ud med Borussia Dortmund og er en nøglefigur i vores strategiske trupplanlægning, siger administrerende direktør Lars Ricken til klubbens hjemmeside.
– Hans kontraktforlængelse signalerer kontinuitet og understreger vores overbevisning om, at vi vil få succes sammen i de kommende år.
Nmecha ser også frem til at fortsætte rejsen med Bundesliga-klubben:
– Jeg har haft mange fantastiske oplevelser med denne klub og dens fans gennem de seneste år, og jeg er meget taknemmelig for klubbens tillid. Jeg ønsker at tilbagebetale den tillid ved at give mit bedste for Borussia Dortmund.
Nmecha skiftede fra VfL Wolfsburg til Dortmund i 2023. Siden da har midtbanespilleren spillet 108 officielle kampe, scoret 13 mål og leveret otte assists for klubben.

Superligaens dyreste salg og køb på 24 timer
Hattrick | Afsnit 11FC Midtjylland slog på 24 timer både Superligaens transferrekord for dyreste køb og salg. Sent i nat blev Dario Osorio nemlig sendt til Crystal Palace.
Læs mere
Dortmund
Bundesliga
























