Malmö FF oplyser mandag aften, at klubben har udlejet sin svenske forsvarer Franz Brorsson til Esbjerg i 3F Superligaen indtil sommer.
- Det føles som en god aftale for alle. Jeg ser frem til at komme til Esbjerg, og jeg vil give alt for at hjælpe dem.
- Det bliver spændende at komme til Danmark og prøve at spille kampe i deres liga. Forhåbentligt kan jeg få en masse spilletid og kan komme godt i gang igen efter mine skader, siger 23-årige Brorsson til Malmö FF's hjemmeside.
Malmö FF har i samme ombæring forlænget sin aftale med den svenske stopper, så de to parter nu har papir på hinanden til vinteren 2021.
Brorsson spillede i sidste 2019-sæsonen ni kampe for Malmö FF - i alt har han spillet 111 kampe for klubben, og det er blandt andet blevet til kampe i Champions League og Europa League for den unge stopper.


Esbjerg fB
Malmö FF
3F Superliga
Allsvenskan






















