FC Nordsjælland har skrevet kontrakt med den tidligere Arsenal-spiller Johan Djourou.
Den 33-årige forsvarsspiller har trænet med i Superliga-klubben på det seneste, og nu får han altså en toårig aftale.
- Jeg er glad for tilgangen af en så erfaren spiller med så store lederegenskaber, og han er allerede vellidt i truppen på baggrund af hans besøg hos os. Til træningen gav han os et klart billede af, at han passer ind i vores spillestil, siger cheftræner Flemming Pedersen.
- Johan er god på bolden og er meget dygtig til at forsvare feltet. Han er endnu ikke i fuld kamptræning og vil derfor behøve en periode for at nå op i omdrejninger, men det er bestemt en spiller, vi tror på kan gøre en forskel for os på og uden for banen.
Johan Djourou har udover Arsenal spillet for Hamburger SV, ligesom han har spillet 76 landskampe for Schweiz.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga























