2025-06-15 15:42:32

Officielt: Gattuso er Italiens nye landstræner

Det italienske fodboldforbund har søndag officielt præsenteret Gennaro Gattuso som ny landstræner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Luciano Spallettis afløser hedder Gennaro Gattuso. 

Det oplyser det italienske fodboldforbund på deres hjemmeside. 

Dermed er det den tidligere midtbanekriger, der kan kalde sig for Italiens nye landstræner. 

De seneste dage er forhenværende Milan-oprydder blevet beskrevet som den klare favorit til jobbet, efter Claudio Ranieri takkede nej. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Italien -Officielt: Gattuso er Italiens nye landstræner
Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

47-årige Gennaro Gattuso har senest stået i spidsen for Hajduk Split og har også en fortid som træner for klubber som AC Milan, Napoli, Valencia og Marseille. 

Nu skal han forsøge at få det italienske landshold tilbage på sporet, hvor den første store opgave bliver VM-kvalifikationen. 

Her ligger 'Azzurri' med tre point efter de første to kampe frem mod slutrunden i USA, Mexico og Canada i 2026. 

Gennaro Gattuso nåede selv som aktiv fodboldspiller 73 A-landskampe for Italien.

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce