Hakon Haraldsson er fortid i FC København.
Den unge islænding er blevet kædet sammen med et skifte til Ligue 1-klubben Lille, som mandag aften har bekræftet handlen.
Offensivspilleren har fået en femårig kontrakt med den franske klub.
Til FC Københavns hjemmeside takker 20-årige Haraldsson for sin tid i klubben.
- Det er svært at sige farvel - eller måske på gensyn - til FCK.
- Jeg har haft det fantastisk her, og klubben har givet mig chancen for at slå igennem og for at tage den mulighed, der nu er opstået. Det er jeg taknemmelig for.
- Jeg skylder også en tak til alle de holdkammerater, trænere og stabsmedlemmer, der har været med til at udvikle mig - og ikke mindst til fansene, der har bakket mig op fra start.
- Nu ser jeg frem til at prøve kræfter med en ny liga og klub, men jeg vil helt klart altid følge FCK, uanset hvor jeg er, siger Hákon Haraldsson.
FC København har samtidig udsendt en selskabsmeddelse, hvor de skriver, at salget får en positiv virkning på regnskabet.
- Salget forventes at have en positiv virkning på resultat før skat for 2023 på ca. 72 mio. kr, skriver de.
Ifølge BT koster Haraldsson Lille 127 millioner kroner, og det gør ham til det næststørste salg i københavnernes historie.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Lille
3F Superliga
























