Isak Bergmann Johannesson bliver i den kommende sæson udlejet til Fortuna Düsseldorf.
Det bekræfter både 2. Bundesligaklubben samt FCK.
Og den 20-årige islænding er glad for skiftet.
- Jeg er meget glad for at komme til Fortuna nu og spille i Düsseldorf. Fortuna har vist meget interesse for mig.
- Jeg føler, at det er det rette skridt i min karriere, og jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger Isak Bergmann Johannesson til klubbens hjemmeside.
Fortuna Düsseldorf oplyser, at de har en købsoption med i lejeaftalen.
Isak Bergmann Johannesson kom til FC København i sommeren 2021.
Det blev til to mål og to assists i 28 kampe i FCK-trøjen.
Fortuna Düsseldorf er startet sæsonen i 2. Bundesligaen med en sejr over Hertha Berlin og et uafgjort resultat mod St. Pauli.

FC København
Fortuna Düsseldorf
2. Bundesliga



































