3F Superliga -Officielt: Mads Albæk får fire år i SønderjyskE
2019-06-20 12:02:30
Foto: Getty Images

Officielt: Mads Albæk får fire år i SønderjyskE

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Mads Albæk får fire år i Superliga-klubben SønderjyskE.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mads Albæk har underskrevet en fireårig kontrakt i SønderjyskE – det bekræfter Superliga-klubben torsdag.

Dermed vender den 29-årige midtbanespiller hjem til dansk fodbold efter seks år i udlandet, og han bliver nu genforenet med sin træner fra FC Midtjylland-tiden, Glen Riddersholm.

Sønderjydernes sportschef, Hans Jørgen Haysen, er glad for aftalen.

- Vi er så tilfredse med, at det er lykkedes at hente Mads hjem til Danmark efter flere år i udlandet. Vi har søgt efter en stærk spiller og leder til holdet, specielt efter at Simon Poulsen og Niki Zimling ikke er at finde på holdkortet længere.

- Ethvert hold har brug for spillere, der kan tage ansvar og lederskab, og de kompetencer besidder Mads Albæk til fulde.

- Derudover er han en fantastisk fodboldspiller med den perfekte alder. Han kommer uden tvivl til at blive en profil hos os, og skal være med til at løfte holdet og klubben endnu mere i fremtiden, siger Haysen.

Mads Albæk har siden 2013 spillet for Reims i Frankrig, IFK Göteborg i Sverige og senest Kaiserslautern i Tyskland.

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce