Kylian Mbappé kan nu bryste sig af eje aktiemajoriteten af en fodboldklub.
Den franske superstjerne har nemlig overtaget 80 procent af aktierne i Ligue 2-klubben Caen. Han bliver medejer af klubben sammen med Pierre-Antoine Capton, der sidder på resten af aktierne.
Valget af Caen er ikke helt tilfældigt. Mbappé var tæt på at ende i klubben som 13-årig. De to parter skulle endda have været lige ved at lave en aftale, men Caen måtte af økonomiske årsager bakke ud.
Prisen for overtagelsen er ikke blevet offentliggjort, men flere franske medier anslår overtagelsesgebyret til at være mellem 15 og 20 millioner euro, hvilket nogenlunde svarer til mellem 111 og 150 millioner kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Denne transaktion markerer et væsentligt skridt i klubbens strategiske udvikling og forstærker dens naturlige ambition om at forblive en af de mest succesrige klubber i fransk fodbold.
- Dette opkøb vil give Caen yderligere strategiske ressourcer til at styrke sin sportspolitik, modernisere sin infrastruktur og udvikle innovative projekter, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Mbappés tætte ven Ziad Hammoud overtager rollen som formand for Caen.

Caen
Ligue 2


























