International -Officielt: Mikkel Desler rykker til Norge
2019-03-20 10:38:53
Foto: FK Haugesund

Officielt: Mikkel Desler rykker til Norge

OB siger farvel til Mikkel Desler, som har underskrevet en treårig aftale i FK Haugesund.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mikkel Desler er færdig i OB og fortsætter karrieren i FK Haugesund. Det meddeler den fynske Superliga-klub på sin hjemmeside.

Den norske klub skriver, at Desler har fået en treårig aftale, og i Odense takker man Desler for indsatsen.

- Mikkel er en rigtig OB-dreng, der har formået at tage skridtet fra vores ungdomsafdeling og til at blive Superliga-spiller i klubben, siger sportsdirektør Jesper Hansen til ob.dk.

- Vi havde fra start af rigtig store forventninger til Mikkel, og dem har han i perioder også levet op til, hvilket 26 ungdomslandskampe, fire landskampe for OL-landsholdet i 2016 og mere end 100 førsteholdskampe i OB-trøjen også vidner om.

- På det seneste har han stået i skyggen af Ryan (Johnson Laursen, red.), og derfor har Mikkel haft et ønske om at få mere spilletid og om at spille fast. 

- Derfor ville vi ikke stå i vejen for ham, da Haugesund kom med en forespørgsel om at købe Mikkel. Så vi siger tak for denne gang og ønsker en rigtig OB-dreng alt det bedste i Haugesund og i hans videre fodboldkarriere, siger Jesper Hansen.

Mikkel Desler nåede 121 kampe for OB's Superliga-mandskab.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce