N'Golo Kanté er tilbage i europæisk klubfodbold.
Den franske midtbanespiller er længe blevet kædet sammen med Fenerbahce, som dog så ud til at glippe ham efter lidt af et transferdrama.
Men nu er der fundet en løsning alligevel.
Kanté har fået ophævet sin aftale med Al Ittihad, og derfor kan Fenerbahce alligevel præsentere den 34-årige franskmand.
Det har de gjort på X.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nogle historier tager tid. Velkommen til Fenerbahce, N'Golo Kanté, skriver de.
Al Ittihad har også bekræftet, at Kanté er fortid i den saudiarabiske klub. Det forventes samtidig, at de inden længe kan præsentere Youssef En-Nesyri, der tager den omvendte tur.
Kanté får kontrakt til sommeren 2028.
Fenerbahce er nummer to i den tyrkiske række. Kanté og co. har tre point op til topholdet Galatasaray.
Bazı hikayeler zaman alır, ama yarım kalmaz.Fenerbahçemize hoş geldin N'Golo Kante. pic.twitter.com/Yd8t0lldUd
— Fenerbahçe SK (@Fenerbahce) February 4, 2026


Al Ittihad
Fenerbahce
SüperLig































