Casper Nielsen skifter Esbjerg ud med OB, hvor han har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2020 - det bekræfter begge klubber.
- Vi har givet Casper flere tilbud, men han ønskede ikke at forlænge sin kontrakt. Det gav os to muligheder: Enten at lade ham spille i EfB til udløbet af kontraktperioden eller at sælge ham til en pris, der er fair i forhold til det snarlige kontraktudløb. Vi valgte det sidste, siger Esbjerg-sportsdirektør Ted van Leeuwen til klubbens hjemmeside.
Den 22-årige midtbanespiller har i alt spillet 108 kampe for Esbjerg og har scoret tre mål. Tidligere har Brøndby også været meldt interesserede i den unge midtbanespiller, som i øjeblikket er i Dubai med Danmarks U21-landshold.



OB
Esbjerg fB
3F Superliga































