Oliver Sørensen rykker til skotsk fodbold.
Midtbanespilleren, der var i dialog med FC København i løbet af transfervinduet, har skrevet under på en lejeaftale med Celtic.
Det oplyser den skotske storklub på X.
Her skiver Celtic, at lejeaftalen gælder for resten af 2026/2027-sæsonen. Der er desuden en købsoption med i aftalen.
- Oliver er en spiller med rigtig god erfaring, som har spillet på et højt niveau i både Italien og Danmark, siger Celtic-manager Martin O'Neill.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har masser af energi, han bevæger sig rigtig godt op og ned ad banen og har en stor styrke. Samtidig kan han spille flere forskellige positioner på midtbanen.
- Vi ser frem til at arbejde sammen med ham, og vi tror på, at han kan blive en vigtig spiller for os.
24-årige Oliver Sørensen skiftede fra FC Midtjylland til Parma i sommeren 2025.
Danskeren har spillet 37 kampe for Parma.

Celtic
Parma
Premiership


























