Tidligere på ugen blev Portugal slået ud af VM, hvilket efterfølgende fik Roberto Martinez til at trække sig som landstræner.
Allerede nu er afløseren fundet.
Det portugisiske fodboldforbund oplyser således, at Jorge Jesus er ny mand i spidsen for Cristiano Ronaldo og co.
Den bundrutinerede træner, som senere på måneden fylder 72 år, har skrevet under på en aftale frem til 2030, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jorge Jesus stoppede i maj som cheftræner i Al Nassr i kølvandet på klubbens vundne mesterskab.
Tidligere i sin lange trænerkarriere har han stået i spidsen for klubber som Benfica, Sporting, Al-Hilal og Fenerbahce, og nu skal han altså for første gang prøve kræfter med landsholdsfodbold.
Portugal tager til efteråret hul på Nations League, hvor man blandt andet er havnet i pulje med Danmark.

Portugal
UEFA Nations League A


































