19-årige Noah Sahsah drager videre.
FC København har udlejet offensivspilleren til Rosenborg. Aftalen gælder året ud.
Den norske klub meddeler samtidig, at de har fået en købsoption med i aftalen.
I Rosenborg bliver den talentfulde dansker genforenet med cheftræner Alfred Johansson.
De to kender hinanden fra FC Københavns akademi.
- For mig er det ekstremt vigtigt at komme ud og genfinde følelsen af at spille kamp.
- Jeg kender Alfred (Johansson, red.) fra tidligere i F.C. København, og derfor kender han også mine kvaliteter, og jeg ser det som en styrke, at vi har en fælles historik.
- Jeg skal til Norge og give den fuld gas, og jeg glæder mig meget til snart at spille igen, fortæller Noah Sahsah til FCK's hjemmeside.
Sahsah, som er ved at være tilbage efter en grim knæskade, står noteret for tre kampe og et enkelt mål i FCK-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Rosenborg
3F Superliga



























