Anis Ben Slimane kan kalde sig Premier League-spiller.
Den nu tidligere Brøndby-spiller er blevet købt af Sheffield United, hvor han har fået en treårig aftale.
22-årige Slimane glæder sig over skiftet til Premier League-oprykkerne, og han ser nu frem til en stor udfordring.
- Jeg havde en rigtig god snak med klubben og manageren, og jeg følte, at de havde den rigtige plan for mig.
- Manageren var virkelig ærlig, og jeg er begejstret for at være her og ser frem til Premier League.
- Det er en stor mulighed og en stor udfordring, og jeg kommer ikke hertil for at holde ferie. Jeg har været igennem meget i min karriere indtil videre, selvom jeg kun er 22 år, men jeg har stadig meget at lære, og jeg ser frem til at lære hver dag, siger han til klubbens hjemmeside.
Slimane kom gratis til Brøndby i sommeren 2020, og har siden spillet 120 kampe for klubben.
I den seneste sæson har midtbanespilleren dog haft svært ved at få spilletid i Superligaen, men nu skal han altså prøve kræfter med Premier League.
Slimane er født i Danmark, men stiller op for det tunesiske landshold, som han allerede har spillet for 29 gange.
Det har tidligere været fremme, at Sheffield United i første omgang betaler omkring 20 millioner kroner for midtbanespilleren.
Welcome to the Blades, Anis. ✍️ pic.twitter.com/4HW3eIfzl8
— Sheffield United (@SheffieldUnited) July 13, 2023

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Sheffield United
Premier League

























