International -Officielt: SønderjyskE handler i Heerenveen
2019-01-22 09:14:30
Foto: SønderjyskE

Officielt: SønderjyskE handler i Heerenveen

Den 27-årige offensivspiller Marco Rojas skifter hollandske Heerenveen ud med Danmark og SønderjyskE, hvor han har fået en etårig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE bekræfter, at klubben har hentet den 27-årige offensivspiller Marco Rojas i hollandske Heerenveen.

Den newzealandske landsholdsspiller har underskrevet en etårig kontrakt, som giver mulighed for forlængelse. 

- Det er en spændende spiller, og det glæder mig meget, at det er lykkedes os at hente ham til klubben, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside.

- Han har spillet 40 landskampe for New Zealand og været i nogle spændende ligaer allerede, og han har nogle spidskompetencer, som vi godt kan bruge på holdet.

- Han er først og fremmest en rigtig dygtig boldspiller. Han har en fiks fod og er rigtig dygtig på frispark, og han afslutter generelt rigtig godt fra distancen, så jeg forventer også, at det er en spiller, der kommer til at lave en del point for os.

- Han er god og hurtig i kombinationsspillet, og så er han ret fleksibel på de forreste pladser, hvor han kan spille de fleste offensive positioner, siger Hans Jørgen Haysen.

Angriberen har kun optrådt i tre ligakampe for den hollandske klub i efteråret, og der lå ikke umiddelbart mere spilletid og ventede, forklarer Heerenveens tekniske direktør, Gerry Hamstra.

- Marco fik ikke meget spilletid før vinterpausen i denne sæson. Det så ikke ud til at ændre sig i de kommende måneder. Det her er det bedste for ham og klubben. Vi takker Marco for hans indsats, og vi ønsker ham held og lykke i sin nye klub, siger han til klubbens hjemmeside. 

Marco Rojas har tidligere spillet hos blandt andre Stuttgart og Greuter Fürth.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce