Tottenham bekræfter onsdag, at Thomas Frank er færdig i klubben.
Danskeren kom til som cheftræner i sommer, men opholdet har ikke været den succes, som parterne havde håbet på.
Klubben ligger aktuelt med fem point ned til nedrykningsstregen, og derfor har ledelsen nu taget konsekvensen.
- Thomas blev ansat i juni 2025, og vi har været besluttede på at give ham den tid og støtte, der er nødvendig for at bygge fremtiden sammen, skriver Tottenham på sin hjemmeside.
- Resultaterne og præstationerne har dog fået bestyrelsen til at konkludere, at en ændring på dette tidspunkt i sæsonen er nødvendig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I løbet af sin tid i klubben har Thomas udvist en urokkelig dedikation og givet alt i sit arbejde for at bringe klubben fremad. Vi vil gerne takke ham for hans indsats og ønsker ham al mulig succes i fremtiden.
Tottenham oplyser ikke, hvem afløseren for Frank bliver, eller hvad der skal ske med assistenttrænerne.
Klubben har blot hentet to sejre i 17 kampe, og tirsdag tabte Tottenham med 1-2 til Newcastle i Premier League.
Det blev Thomas Franks sidste kamp i spidsen for Tottenham.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
Tottenham
Premier League



































