West Ham har offentliggjort, at klubben har sikret sig den 22-årige brasilianske angriber Pablo Felipe.
Felipe kommer til London-klubben fra den portugisiske klub Gil Vicente, hvor han i denne sæson har scoret ti mål i 13 kampe i Primeira Liga.
Angriberen har skrevet under på en kontrakt, der løber i fire et halvt år, med mulighed for at forlænge aftalen med yderligere et år.
- Jeg er rigtig glad. Jeg vil give alt for denne klub, lægge alt på banen – al min indsats og al min dedikation. Fansene kan virkelig godt lide spillere, der kæmper for logoet, og jeg kan love, at jeg vil give hver eneste dråbe sved på banen for denne klub, siger han til klubbens hjemmeside.
- Jeg vil sende et klart budskab om, at jeg er kommet for at bevise mit værd. Jeg ved, at jeg er en ung spiller, men jeg ved, at man i denne klub skal give alt, og vi skal yde vores bedste for klubben og for vores holdkammerater.
Han skal bære nummer 19 i West Ham.
Premier League-klubben har netop sagt farvel til Niclas Füllkrug, som er skiftet til Milan på en lejeaftale med købsoption.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

West Ham
Premier League

























