





Djurgården og Hammarby krydsede søndag klinger i Allsvenskan.
Djurgården havde formstærke August Priske med fra start, mens nytilkomne Jeppe Okkels startede inde for første gang.
Hos Hammarby var danske Frederik Winther i startopstillingen.
Hammarby fik den bedste start på opgøret.
Markus Karlsson bragte Hammarby i front efter 13 minutter, inden Nahir Besara kort efter fordoblede føringen.
Djurgården slog dog hurtigt tilbage, da en aflevering endte for fødderne af Jeppe Okkels på kanten af Hammarby-feltet, som han afsluttede på første gang og sendte i mål til 1-2.
Kort inde i anden halvleg fik Djurgården udlignet.
Mikael Anderson sendte et hjørnespark ind i Hammarbys felt, som Adam Stahl steg til vejrs og headede i mål.
Hammarby rejste sig efter udligningen, og efter 68 minutter spil bragte de sig igen foran.
Indskiftede Montader Madjed stod umarkeret bagerst i feltet, hvor han med en bred inderside sendte Hammarby foran med 3-2 i det stockholmske derby.
Det lignede længe, at Hammarby skulle snuppe alle tre point.
Men i kampens dybe overtid noterede Adam Stahl sig for sin anden scoring i opgøret, da han bagerst i feltet sendte et hjørnespark det sidste stykke ind over stregen til kampens slutresultat 3-3.



Djurgården
Hammarby
Allsvenskan

































