



Mens de tyske hold tog hul på pokalturneringen, stod der et trofæ på spil for Bayern München og Dortmund, der mødtes i den tyske Super Cup.
Det blev Bayern München, der løb med sejren efter en flot første halvleg, hvor Michael Olise var i stort spillehumør.
Bayern havde kontrollen over opgøret før pausen, hvor særligt Olise og Luis Diaz drev gæk med Dortmunds forsvar.
Det blev også franskmanden, der var involveret i begge Bayerns scoringer i de første 45 minutter.
Først var han assistmager, da han satte Nathaniel Brown flot op. Den tyske back kunne efterfølgende køligt banke bolden i kassen uden chance for Gregor Kobel.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort før pausen udbyggede de forsvarende mestre føringen – denne gang med et mål af Olise.
Dortmund var langt bedre med i anden halvleg og satte et højt pres på Vincent Kompanys tropper.
Det gav pote efter 75 minutter, hvor indskifter Fabio Silva reducerede for Dortmund.
Han havde også en stor hovedstødschance i de døende minutter, men Bayern holdt stand og kunne løfte trofæet.

Dortmund
Bayern München
Super Cup (DE) 

























