Danske Oliver Abildgaard fik søndag aften en hovedrolle for sin russiske klub Rubin Kazan, da de hjemme vendte et nederlag til en sejr over gæsterne fra Arakmat Grozny.
Det var ellers gæsterne fra Grozny som kom bedst fra start.
Efter en halv time bankede Daniil Utkin udeholdet foran på et velplaceret direkte frisparksmål fra kanten af feltet. Den føring holdt indtil pausen.
Efter 10 minutters spil i anden halvleg, blev Akhmat reduceret til 10 mand.
Her så Georgi Shelia rødt efter en hård tackling, som efter VAR-gennemgang blev omstødt fra en advarsel til en udvisning.
På det efterfølgende frispark var det så værternes tur til at få netmaskerne til at blafre.
Sead Haksabanovic sendte et hårdt og fladt frispark mod mål, og det resulterede i en flot scoring.
Overtalssituationen gav et hårdere pres fra hjemmeholdet, og fem minutter før tid lønnede det sig med en danskerscoring,
Bolden blev sendt ind over fra hjørnespark, og her fik Oliver Abildgaard nok plads til at han kunne heade et velplaceret hovedstød over i det fjerne hjørne.
Dermed tog Abildgaard hæderen som matchvinder, mens Rubin Kazan tog alle tre point. De hægter sig på i toppen, og har nu maksimale ni point fra tre kampe.


Rubin Kazan
Akhmat Grozny
Premier League

























