2022-07-11 15:15:15

Ombejlet Duelund: Håber på snarlig afklaring

Mikkel Duelund håber snart, der kommer afklaring på, hvor han skal spille i næste sæson. Den danske spiller fortæller til bold.dk, at der er flere interessante muligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYO

1 - 3

DYN

Mikkel Duelund ved endnu ikke, hvor han skal spille i den kommende sæson. 

Den 25-årige dansker var i den forgangne sæson udlejet til hollandske NEC Nijmegen i den forgangne sæson, men den lejeaftale udløb denne sommer. 

Oprindeligt skulle Duelund altså have rejst tilbage til Dynamo Kyiv, hvor han har kontrakt til 2024, men grundet situationen i Ukraine har han fået lov til at træne med i NEC Nijmegen i deres optakt til sæsonen. 

Her har Duelund imponeret, da han i deres to træningskampe har scoret tre mål og lavet en enkelt assist. 

-  Det er en vigtig del af mig spil at være med i de afgørende situationer, så det er dejligt at starte en ny sæson med nogle mål og assist, fortæller han til bold.dk

Nijmegen havde oprindeligt en købsoption i lejeaftalen med Mikkel Duelund, men den mulighed er udløbet. Der arbejdes derfor på en ny lejeaftale, men der er også flere andre interessante muligheder, fortæller Mikkel Duelund til bold.dk. 

- Jeg er sådan set glad for at være i NEC, men det er ikke afgjort, om jeg bliver. Lige nu bliver der arbejdet intenst i forhold til Dynamo og de interesserede klubber. 

- Jeg håber, det falder endeligt på plads i løbet af de næste uger. Det kan blive NEC, men der er også andre interesserede klubber, der kunne være spændende. 

- Det vigtigste er, at en klub kommer med en god plan for mig og min fortsatte udvikling. 

- Det er selvfølgelig en meget speciel situation med Dynamo og Ukraine, men jeg skal ikke brokke mig over min egen situation, når jeg ved, hvad mine holdkammerater og gode venner i Dynamo – og i Kyiv generelt – gennemgår med krigen, fortæller Mikkel Duelund til bold.dk. 

Da Mikkel Duelund blev udlejet til NEC, fik han i samme ombæring forlænget sin kontrakt i Dynamo Kyiv med et enkelt år, så han nu er på kontrakt til sommeren 2024. 

Mikkel Duelund spillede i den forgangne sæson 22 kampe for NEC Nijmegen, hvori han scorede to mål og lavede tre assists. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYO

1 - 3

DYN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce