German Onugkha blev aldrig en succes i FC København.
Faktisk kunne den store angriber nærmest ikke bruges i den danske hovedstad, men det kan han til gengæld i Tyrkiet.
I sidste weekend scorede han sit første mål for Kayserispor, og fredag var han igen på pletten.
Faktisk indtog han en decideret hovedrolle.
German Onugkha stod således for begge scoringer i 2-2-kampen mod Fatih Karagümrük, og efterfølgende er han blevet hyldet i de tyrkiske medier for sin præstation.
Angriberen fik endda bolden i kassen en tredje gang, men uheldigvis for ham blev scoringen annulleret af VAR.
Dermed har Onugkha fået sig en forrygende start i Tyrkiet, hvor han nu har noteret sig for tre mål på under en uge.
Angriberen nåede blot otte kampe i FCK-trøjen uden at komme på tavlen.
Han har kontrakt med Kayserispor frem til sommeren sommeren 2027.


Kayserispor
SüperLig




































