2026-09-11 06:30:00

Oprejsning til Emefile efter rødt: Hele familien så hattrick

Julius Emefile scorede torsdag aften sit første hattrick som seniorspiller, og det var FCM'eren selvsagt glad for på bagkant af sin udvisning mod Silkeborg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

SUN

0 - 7

FCM

29'
01
Julius Emefile
Mål
34'
02
Kjell Wätjen
Mål
42'
03
Kjell Wätjen
Mål
45'
04
Julius Emefile
Mål
45'
05
Mileta Rajovic
Mål på straffe
68'
06
Friday Etim
Mål
77'
07
Julius Emefile
Mål på straffe

Torsdag aften var Julius Emefile tilbage i aktion for FC Midtjylland. 

De to seneste Superliga-runder har den 19-årige offensivspiller siddet ude med karantæne efter et direkte rødt kort mod Silkeborg, men det er formenligt glemt igen. 

Emefile scorede nemlig tre gange, da FCM vandt med 7-0 over Sundby i Pokalen, og det var hovedpersonen selvsagt glad for. 

- Det føles helt fantastisk. Jeg er taknemmelig for, at der blev bakket op om, at jeg skulle tage straffesparket, som fuldendte mit hattrick.

- Det var rart at gå ind og lave et hattrick efter det røde kort, siger Emefile, der ikke har scorede tre mål i samme kamp siden ungdomstiden i FCK:

Artiklen fortsætter efter billedet

Betano Pokalen -Oprejsning til Emefile efter rødt: Hele familien så hattrick
Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

- I min sidste kamp for FC Københavns U17-hold lavede jeg hattrick. Det et noget tid siden, så det er virkelig fedt, at jeg også har gjort det på seniorniveau. 

- Jeg vil gerne bygge videre og tage denne følelse med ind i vores Superliga-kampe, så jeg kan have så mange målinvolveringer som muligt, så jeg kan hjælpe holdet, siger Emefile. 

Offensivspilleren skiftede kort efter sit hattrick i 2024 fra FCK til FCM. 

Emefile er nemlig oprindeligt fra København, og derfor var familien også på plads på Sundby Idrætspark torsdag aften. 

- De har været herinde for at se kampen, heldigvis. Det var derfor, det tog noget tid, før jeg kunne komme ud og snakke med jer, siger Emefile med et smil og fortsætter: 

- Der er kommet mange fra familien, og jeg skal også tilbage til dem og mine venner bagefter, siger den glade, unge mand. 

Mod Sundby havde Mike Tullberg valgt at prøve Emefile af som angriber, selv om han normalt er kantspiller. 

Den 19-årige dansker er klar til at spille på flere forskellige pladser, og han er glad for den gruppe af offensive spillere, der er i FC Midtjylland.

- Jeg tænker ikke så meget over konkurrencen med de andre. Jeg vil gerne udvikle mig og blive så god, som jeg kan, og det er uanset på hvilken position.

- Jeg vil hellere lære fra mine holdkammerater, end jeg vil forsøge at konkurrere med dem. Så simpelt er det. 

- Jeg tror, at det er en stor styrke for os, at alle på holdet ser sådan på det. Vi er alle gode venner og støtter hinanden, siger Emefile. 

Julius Emefile har spillet ti førsteholdskampe for FCM. Her er det blevet til imponerende fem scoringer. 

Du kan se alle målene fra FCM's 7-0-sejr i videoen her i artiklen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

SUN

0 - 7

FCM

29'
01
Julius Emefile
Mål
34'
02
Kjell Wätjen
Mål
42'
03
Kjell Wätjen
Mål
45'
04
Julius Emefile
Mål
45'
05
Mileta Rajovic
Mål på straffe
68'
06
Friday Etim
Mål
77'
07
Julius Emefile
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce