






Matthew O'Riley og Celtic leverede en flot præstation søndag.
Her vandt man en stensikker 4-1-sejr over Kilmarnock fra bunden af den bedste skotske række.
Danske Matthew O'Riley fik en hovedrolle i kampen, for han kom på tavlen to gange i første halvleg.
Allerede i det syvende minut bragte Kyogo Furuhashi Celtic foran, og det blev fulgt op af en kasse af Daizen Maeda kort tid efter.
Kampens tredje kasse blev scoret af Matthew O'Riley, der fik en flad bold i fødderne inde i feltet, hvor danskeren flot fik holdt modstanderen på afstand, hvorefter bolden blev lagt over ved fjerneste stolpe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ni minutter senere var O'Riley på spil igen. Denne gang opsnappede han en dårlig clearing af Kilmarnock.
O'Riley lagde den hurtigt til rette for sig selv, og så blev bolden sparket op i målhjørnet til 4-0.
Se hans to mål i klippet øverst i artiklen.
Kilmarnock fik reduceret kort før pause, og i anden halvleg faldt der inden scoringer.
Dermed kunne O'Riley og co. sætte tre sikre point på kontoen i Premiership, hvor man er stukket af fra Rangers i tabellen.

Kilmarnock
Celtic
Premiership


























