Major League Soccer -Orlando-boss: Døren er altid åben for Kaka
2017-10-12 07:09:16
Foto: Getty Images

Orlando-boss: Døren er altid åben for Kaka

Den administrerende direktør i Orlando City FC, Alex Leitão, fortæller, at Kaka har været med til at lægge fundamentet i klubben, og at han altid er velkommen tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brasilianske Kaka meddelte onsdag, at han ikke vil forlænge sin kontrakt i Orlando City FC. Derfor er han færdig i MLS-klubben, når året er omme.

Kaka har siden 2014 været den helt store stjerne på Orlando-holdet, og derfor ærgrer det da også klubbens administrerende direktør Alex Leitão, at den tidligere Ballon d'Or-vinder inden længe er fortid i klubben.

- Vi har som klub været heldige nok at have den ære, at Kaka besluttede sig for at komme og tilslutte sig vores klub på denne rejse, siger Alex Leitão til klubbens hjemmeside.

- Han har hjulpet os til at opbygge et fundament, og vi vil tage hans værdier som mand og som fodboldspillere med videre.

- Dørene i denne klub vil altid være åbne for Kaka - uanset hvad han beslutter sig for at gøre i den næste fase af sin karriere og sit liv, siger Alex Leitão.

Kaka har i alt spillet 77 kampe for Orlando City med 25 mål til følge.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce