Osasuna har sikret sig en vigtig forlængelse.
Rúben García, der oprindeligt havde kontrakt indtil sommer, har sat pen til papir på en ny aftale, der gælder til sommeren 2027, fremgår det på La Liga-klubbens hjemmeside.
Den 32-årige offensivspiller har en øjeblikkelig frikøbsklausul, som ligger på otte millioner euro – svarende til i omegnen af 59,5 millioner kroner.
I den nye aftale er klausulen den samme, oplyser Osasuna ydermere.
Artiklen fortsætter efter billedet

García kom i første omgang til klubben på et lejeophold fra Levante i 2018, og efterfølgende fik han grundet sine gode præstationer tilspillet sig en permanent aftale.
Siden er det blevet til hele 281 kampe med 32 scoringer og 39 oplæg til følge.
Rúben García har tidligere været en del af Sporting Gijón og Levante, og for sidstnævnte optrådte han 149 gange, inden turen gik til Osasuna.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Osasuna
La Liga




































