Det kan godt være, at Oscar kunne have fået mere ud af karrieren rent sportsligt, men økonomisk har brasilianeren gjort det ganske godt.
Man kan argumentere for, at Oscar burde være på toppen af sin karriere, da han som 25-årig forlod Chelsea for at tage til kinesiske Shanghai SIPG, og siden skiftet i 2017 har Oscar ifølge TalkSport tjent 146 millioner pund alene i lønninger.
Det svarer til cirka 1,26 milliarder kroner.
I sommer lagde Oscar ikke skjul på sin glæde over at være i Shanghai.
- Jeg er virkelig glad her. Det er en fornøjelse at spille for denne klub. De har givet mig en masse ting. De hjælper ikke kun mig, men også min familie.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De har givet mig en masse støtte, siden jeg kom hertil i 2017. Jeg nyder virkelig at spille her, sagde Oscar.
Han åbnede dog også døren for et comeback til Chelsea.
- Selvfølgelig er det en drøm at komme tilbage til Chelsea, for alle kender den passion, jeg har for den klub. Det er den samme passion, jeg har for Shanghai. Det er de to klubber, jeg har spillet for i længst tid, sagde Oscar.
Nu 32-årige Oscar står noteret for 208 kampe, 61 mål og hele 110 assists for Shanghai SIPG.

Shanghai Port





















