



18-årige Orri Oskarsson var onsdag aften valgt fra start, da FC København mødte Thisted i Pokalen.
Den unge islænding sørgede for at score til 1-0, dermed noterede han sig for sin første scoring på seniorniveau for løverne.
Oskarsson fortæller i et interview på FCKTV, at det var stort at komme på tavlen.
- Det var en kæmpe forløsning, dejlig følelse, jeg er meget stolt over det. Det kommer jeg ikke til at glemme foreløbig - det var klasse.
- Christian Sørensen kom med en flot bold, og så sprang jeg højest i feltet. Bolden gik lidt over målmanden, og så jublede jeg bare.
FC København indkasserede før pausen en scoring, som sendte opgøret i forlænget spilletid. I den forlængede spilletid gjorde københavnerne arbejdet færdigt og vandt 3-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var svært at spille mod en modstander, som stod så langt tilbage på banen. Banen gjorde det endnu sværere, men det er ingen undskyldning. Vi skal være skarpe hele tiden, og vi skal udnytte vores chancer.
Oskarsson scorede på ungdomsniveau et hav af mål på FCK’s U17- og U19-hold, derfor løber angriberen rundt med et stort forventningspres. Det lever han fint med, udtaler han.
- Jeg har selv sørget for det, fordi jeg har scoret så mange mål. Det er jeg nødt til at leve med, men jeg kan godt lide ekstra pres.
- Det (målet, red.) var godt for selvtilliden. Det er mit job at score mål, og som angriber er det den bedste følelse, når man scorer mål.
- Jeg må være tålmodig og udnytte mine chancer. Jeg ved, Neestrup tror på mig, udtaler den unge islænding til FCKTV.
Orri Oskarsson er noteret for ni kampe for FC København, han har kontrakt frem til sommeren 2025.

FC København
Betano Pokalen




























