


Giuseppe Meazza var fuldt besat i håbet om at Inter kunne forsvare klubbens mesterskab i sidste spillerunde i Serie A.. Men der skulle mere end en sejr til i aftenens hjemmekamp mod Sampdoria.
Samtidig skulle Milan nemlig tabe til Sassuolo, og det stod allerede undervejs i første halvleg krystalklart, at det ikke ville ske, da Milan kom foran 3-0.
Inter diskede ikke op med mål i første halvleg trods et par gode forsøg fra Lautaro Martinez, men det rådede de bod på i begyndelsen af anden.
Ivan Perisic slettede nullet fra måltavlen efter 49 minutter. Kroaten blev sat i en gunstig position af en uselvisk Nicolo Barella og hamrede bolden ind på tværs af mål.
Efter 55 minutter øgede Joaquin Correa til 2-0 efter lækkert opspil med et par fine førsteberøringer, og få minutter senere gjorde argentineren det også til 3-0.
Kort derefter blev Mikkel Damsgaard sat ind til den sidste halve time, men han gjorde ikke det store væsen af sig i en stille omgang.
Inter vandt 3-0, men kom ikke i nærheden af mesterskabet, da Milan knuste Sassuolo 3-0 og indtog den italienske fodboldtrone i 2021/22.


Inter
Sampdoria
Serie A





















