2023-06-04 13:46:42

Otteårig kræftramt Marseille-fan angrebet: AC Ajaccio fordømmer

Otteårige Kenzo blev angrebet af AC Ajaccio-fans efter opgøret mod Marseille og fik revet sin trøje af, hvorefter den blev brændt. Nu fordømmer Ajaccio hændelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hvad der var en drøm for otteårige Kenzo, blev i stedet til et mareridt lørdag.

Den unge Marseille-fans lider af kræft i hjernen og var blevet invitereret til opgøret mellem AC Ajaccio og Marseille i sidste kamp af sæsonen for at kunne møde sine idoler fra gæsterne.

Men i stedet brød ti Ajaccio-fans ind i den lokale, hvor Kenzo og familien befandt sig, skubbede drengen, inden de rev trøjen af ham og brændte den.

Det fortæller moren, Amandine til det franske medie Corse-Matin.

- Eftersom jeg troede, at vi var i sikkerhed, gav jeg Kenzo til at putte Marseille-trøjen på, men så kom de ind og skubbede til min søn, så hans hoved ramte væggen. De slog min mand i ansigtet og rev trøjen af Kenzo og brændte den, siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Otteårig kræftramt Marseille-fan angrebet: AC Ajaccio fordømmer
Foto: Pascal Pochard-Casabianca/AFP/Ritzau Scanpix

Nu er klubben så gået ud med en officiel meddelelse efter hændelsen i går og fordømmer kraftigt, hvad der skete.

- Den 25. april havde AC Ajaccio fornøjelsen af at være vært for lille Kenzo, der lider af kræft. Han havde udtrykt sin drøm om at møde spillerne fra Marseille. Drømmen blev hurtigt til et mareridt, da Kenzo og hans forældre, som kom i Marseilles farver blev angrebet at personer, der brød ind i deres lokale.

- Disse personer repræsenterer på ingen måde vores klub eller vores værdier. Selv den mest ekstreme dumhed kan ikke undskylde denne adfærd. Klubben fordømmer kraftigt disse handlinger. Så snart personerne er blevet identificeret, vil vi straffe dem, skriver klubben i pressemeddelelsen på sin hjemmeside.

Kampen mellem AC Ajaccio og Marseille endte med en 1-0-sejr til hjemmeholdet.

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce