









37-årige David Ousted er efter planen færdig i FC Midtjylland denne sommer.
Den rutinerede keeper har kontraktudløb, og han fortalte efter torsdagens pokalfinale, at han indtil videre følger den plan, han lagde, da han skrev under på den korte aftale i januar.
- Mine planer er de samme. Jeg var ikke stoppet, fordi kroppen ikke kunne holde til det, eller fordi niveauet ikke var der. Jeg var stoppet på grund af min familie og nogle af de ting, jeg gerne ville ud over fodbold. De ting har ikke ændret sig, siger han.
Men selv om Ousteds plan ikke har ændret sig, vil han ikke udelukke, at han kan lokkes til forhandlingsbordet med FCM.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det ved jeg ikke. Det er for tidligt at sige. Jeg skal først hjem og snakke med familien. Det er det vigtigste for mig. Efter 19 år er det tid til, at mine børn også ser mig ude til nogen af deres kampe.
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke kriblede lidt, når man lige har stået og løftet en pokaltitel. Det gør det jo selvfølgelig hos enhver fodboldspiller. Men som sagt har jeg hele tiden været meget bevidst om de ting, jeg også gerne vil i min karriere.
Bo Henriksen fortalte med et glimt i øjet efter pokaltriumfen, at han sammen med FCM vil forsøge at lokke Ousteds familie til at sige ja til en ny aftale.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
Oddset Pokalen





































