
Hobro måtte indkassere et 0-1-nederlag til Viborg i den sidste kamp i Superligaen i denne omgang, selvom nordjyderne bed godt fra sig i opgøret.
Hobro-træner Ove Pedersen mener ikke, der var tale om uheld, men manglende dygtighed.
- Du kan tale om uheld ved for eksempel Damborgs afslutning, der tager overliggeren, men det er jo ikke en undskyldning, du kan blive ved med at bruge, når du bliver ved med at brænde chancer, siger Pedersen til Nordjyske.
- Hans Henrik Andreasen brænder jo for eksempel en chance, der er større end et straffespark, som meget ligner den situation, Viborg scorer på. Det er ikke uheld, det er spørgsmål om at være dygtig nok.
Sebastian Andersen scorede Viborgs sejrsmål.


Hobro
3F Superliga























