Makoto Hasebe har spillet mere end 800 kampe som professionel fodboldspiller, men hans sidste nærmer sig med hastige skridt.
Den 40-årige japaner har nemlig meddelt, at han stopper sin karriere, når sæsonen slutter.
Hasebe startede sin tid som professionel fodboldspiller tilbage i 2002, hvor han fik debut for Urawa Red Diamonds. Siden er det blevet til 691 klubkampe for Urawa, Wolfsburg, Nürnberg og Eintracht Frankfurt.
Hasebe har også fået hele 114 landskampe for Japan.
Midtstopperen har været i Frankfurt siden 2014, hvor han har vundet både den tyske Pokal og Europa League. Japanerens meritter tæller også et mesterskab i hjemlandet og Bundesliga-titlen med Wolfsburg i 2009.
Hasebe har tænkt godt og grundigt over sin beslutning, men er kommet frem til, det er den rette.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Efter 22 år som professionel fodboldspiller er det nu tid til at afslutte min aktive karriere. Jeg har tænkt grundigt over denne beslutning og synes, det er det rigtige tidspunkt nu.
- Jeg ser tilbage med stolthed på, hvad jeg har været i stand til at opleve og opnå gennem årene. Frem for alt var min tid hos Eintracht Frankfurt præget af adskillige uforglemmelige øjeblikke, som jeg aldrig vil glemme. Jeg følte mig godt tilpas her fra start, og Frankfurt er blevet mit andet hjem.
- Med offentliggørelsen af min beslutning har både jeg og klubben en plan for fremtiden. I de kommende uger vil mit fulde fokus være på sæsonens vigtige slutspurt. Vi har et stort mål for øje, som vi gerne vil nå sammen.
- Jeg ser frem til min nye rolle i Eintracht fra sommer og frem, siger japaneren til klubbens hjemmeside.
Samtid med annonceringen af karrierestoppet offentliggøres det nemlig også, at Hasebe tiltræder i en rolle som ungdomstræner i Frankfurt efter sommer.
Den rutinerede japaner har fået spilletid i 13 kampe i denne sæson.
ℹ️ Makoto Hasebe verkündet Karriereende.Nach knapp 700 Partien wird Makoto Hasebe seine beeindruckende Profilaufbahn zum Ende der Saison 2023/24 beenden. Für Eintracht Frankfurt absolvierte er dabei über 300 Pflichtspiele.Zur Meldung: https://t.co/SD21ctW19d#SGE pic.twitter.com/X0z3u1EMyC
— Eintracht Frankfurt (@Eintracht) April 17, 2024

Eintracht Frankfurt
Japan


































