Alt er stadig muligt for FC Midtjylland og Silkeborg.
De to danske mandskaber har klaret det flot i henholdsvis Europa- og Conference League, og derfor har begge hold stadig fine muligheder for at gå videre.
FC Midtjylland:
Alt er stadig helt åbent i FCM's gruppe.
Midtjyderne kan stadig nå at ende på sidstepladsen, samtidig med at førstepladsen i gruppen stadig er en mulighed.
FCM møder Sturm Graz på MCH Arena torsdag aften, og vinder man den kamp, er man sikre på at gå videre - på enten første- eller andenpladsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Førstepladsen kan sikres, hvis man formår at slå Sturm Graz og Feyenoord slår Lazio i gruppens anden kamp - dog skal FCM have vinde med to mål mere end Feyenoord, da det skal afgøres på bedste målscore.
Vinder FCM, men Feyenoord snubler, går FCM videre på andenpladsen, og man skal derfor møde en 'nedrykker' fra Champions League-gruppespillet.
Spiller FCM uafgjort mod Sturm Graz, samtidig med at Feyenoord taber til Lazio, så ender FCM på tredjepladsen, hvilket giver en plads i knockoutrunden i Conference League.
Taber både FCM og Feyenoord, så handler det for FCM om at tabe med mindre margin end Feyenoord, for ellers ryger FCM ned på sidstepladsen.
Silkeborg:
Lidt mere overskueligt ser det ud for Silkeborg.
Kun gruppens andenplads er i spil for Kent Nielsens tropper, da West Ham allerede har sikret sig førstepladsen i gruppen.
En plads i knockoutfasesn kan sikres, hvis Silkeborg enten vinder eller spiller uafgjort i torsdagens hjemmekamp mod Anderlecht.
Taber man til Anderlecht, er Silkeborg ude af Conference League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Silkeborg IF
Europa League




































