Sommerens transfervindue er i fulde omdrejninger, og verden over får spillere og trænere nye klubadresser forud for den kommende sæson.
Sommeren 2023 har imidlertid skilt sig ud fra forrige år på et særligt punkt: Golfstaterne, og særligt Saudi-Arabien, har skruet voldsomt op for budgetterne.
Det erklærede mål er at bide skeer med de større europæiske ligaer, og det vil saudiaraberne gøre med enorme løntilbud, som allerede nu har tiltrukket store stjerner fra europæisk fodbold, som modsat før i tiden stadig er i deres bedste alder.
Cristiano Ronaldo var den første til at kickstarte trenden og bevågenheden om den kontroversielle nation med sit skifte til Al Nassr tilbage i januar.
Han har siden fået følgeskab af Marcelo Brozovic, førend klubben blev underlagt en transferembargo af FIFA for at være i stor gæld til blandt andre Leicester for købet af Ahmed Musa i 2018.
De saudiarabiske klubbers opkøb i Europa er altså noget, der løfter øjenbryn her på kontinentet, og senioranalytiker hos Play the Game Stanis Elsborg har overfor bold.dk kaldt det ’tydelig sportswashing’ tidligere på sommeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skyldes blandt andet landets problemer med brud på menneskerettigheder og det faktum, at finansieringen af spillerne i praksis kommer fra den saudiarabiske stat.
Det sker gennem den omdiskuterede Public Investment Fund, der har opkøbt fire klubber, og som også ejer Newcastle.
Ikke desto mindre fortsætter klubberne i Golfstaten deres ivrige aktivitet på transfermarkedet, og det har i løbet af de forgangne uger affødt flere store handler til Saudi Pro League.
Herunder følger et løbende opdateret overblik over sommerens store indgående handler i Saudi-Arabien:
Al Ittihad:
N'Golo Kanté, fri transfer
Karim Benzema, fri transfer
Jota, Celtic
Al Nassr:
Marcelo Brozovic, Inter
Al Hilal:
Ruben Neves, Wolverhampton
Kalidou Kouibaly, Chelsea
Sergej Milinković-Savić, Lazio
Al Ettifaq:
Steven Gerrard (træner)
Al Ahli:
Edouard Mendy, Chelsea
Roberto Firmino, fri transfer
Al Fateh:
Slaven Bilic (træner)
Spillere rygtet til Saudi-Arabien:
Fabinho, Al Ittihad
Hakim Ziyech, Al Nassr
Saul, Al Nassr
Wilfried Zaha, Al Nassr
Stanislav Lobotka, Al Nassr
Seko Fofana, Al Nassr
Bernardo Silva, Al Hilal
Romelu Lukaku, Al Hilal
Luis Alberto, Al Hilal
Takefusa Kubo, Al Hilal
Alvaro Morata, Al Taawon
Philippe Coutinho, Al Ettifaq
Jordan Henderson, Al Ettifaq
Pierre-Emerick Aubameyang, Al Ettifaq
Sadio Mané, Al Ahly
Franck Kessié, Al Ahly
Riyad Mahrez, Al Ahly
Alexandre Lacazette, Al Shabab
Thiago Alcantara, ukendt klub
Paul Pogba, ukendt klub
Trænere rygtet til Saudi-Arabien:
Luciano Spalletti, ukendt klub
Christoph Galtier, Al Shabab
(Kilde: Transfermarkt)

Al Hilal
Al Ittihad
Al-Ettifaq
Al Nassr FC
Al Fateh FC
Saudi-Arabien
Al-Ahly

























