2026-04-23 10:30:00

Overraskende tal: FCM har kun ført Superligaen i én runde

FC Midtjylland lå på førstepladsen efter 15. spillerunde, mens AGF har ført ligaen i 19 af 27 spillerunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCN

1 - 1

AGF

Er det heldigt og ufortjent, hvis FC Midtjylland på en stærk slutspurt snupper guldet for næsen af AGF?

Nu spiller man ikke med fortjent og ufortjent i fodbold, men faktum er, at FC Midtjylland lugter guld efter 2-1 triumfen mod AGF mandag aften.

Nu er midtjyderne kun to point efter AGF, der har siddet på Superligaens førsteplads i længst tid i denne sæson.

En optælling viser, at FC Midtjylland kun har ført Superligaen i én spillerunde.

Det gjorde de efter 15. spillerunde, hvor de vandt 2-0 over Randers, samtidig med, at AGF tabte 2-3 til Sønderjyske på hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Overraskende tal: FCM har kun ført Superligaen i én runde
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby vandt deres opgør mod FC Nordsjælland og kilede sig ind på andenpladsen foran AGF efter den spillerunde i november.

AGF er suverænt det hold, der har ligget nummer ét efter flest spillerunder.

Helt præcist har AGF ligget øverst i tabellen efter 19 spillerunder. Århusianerne indtog førstepladsen efter 8. spillerunde. Siden blev de i top til og med 14. spillerunde.

FC Midtjylland snuppede førstepladsen i runde 15, men allerede spillerunden efter var AGF tilbage på tronen. Og her har de siddet lige siden.

247153
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

De seneste 12 spillerunder har AGF ligget nummer ét i Superligaen.

AGF kan miste førstepladsen torsdag aften. Det sker, hvis AGF taber eller spiller uafgjort mod FC Nordsjælland, samtidig med, at FC Midtjylland vinder mod Sønderjyske.

Når man ser på hele sæsonen, har både Brøndby og FC København faktisk toppet Superligaen.

Brøndby førte de to første spillerunder efter sejr i de første to kampe. Siden overtog FC København Superligaens førsteplads fra tredje til syvende spillerunde. Og siden har de ikke været i nærheden af guldplaceringen. 

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCN

1 - 1

AGF

Annonce

32 kommentarer

Se kommentarer
Annonce