



Victor Froholdt var som vanligt med fra start for Porto, der torsdag aften gæstede Viktoria Plzeň i Europa League.
Her var det værterne, der kom tidligt i front, da Lukáš Červ bankede et glimrende langskud i kassen. Du kan finde det flotte mål her.
Så skulle Porto på jagt efter en udligning, og dybt inde i tillægstiden til første halvleg opstod så en alletiders mulighed, da gæsterne fik tilkendt et straffespark.
Matěj Vydra tog hænderne til hjælp på egen mållinje, og så måtte Plzeň-angriberen tidligt i bad, mens han samtidig gav Samu Aghehowa chancen fra pletten.
Spanieren sparkede dog på elendig vis uden om målet. Du kan se hele sekvensen øverst i denne artikel.
Porto gik dermed til pause bagud med 0-1, og hvis en plads i top-otte skulle sikres, måtte portugiserne finde noget andet til de sidste 45 minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Trods tyk dominans og mange halve chancer så det imidlertid ikke ud til, at udligningen ville komme - i hvert fald ikke før uret så rundede de 90 minutters spil.
Så kom Portos forløsning ved Deniz Gül, der modtog bolden i feltet, vendte på en tallerken og klappede 1-1-kassen ind.
Rodrigo Mora kunne have sendt alle tre point til portugiserne dybt inde i tillægstiden, men Viktoria Plzeň endte med at få et meget fortjent point.
Med resultatet er Porto nu sikret en plads i Europa Leagues top-24.
Victor Froholdt spillede fuld tid i den hvide udebanetrøje, og danskeren slog sig på ét af de sidste angreb, hvor han gik i græsset, men heldigvis kom den tidligere FC København-profil på benene igen efter et par minutter.
Bold har eksklusivt sikret sig rettighederne til den bedste portugisiske række, og derfor kan du med Bold+ se de største brag fra hver runde med Porto, Sporting og Benfica.
Læs mere her.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Viktoria Plzen
FC Porto
Europa League



























