2025-10-25 17:58:23

På andenpladsen: Sunderland slog Chelsea

Sunderland vandt lørdag 2-1 ude mod Chelsea efter en scoring i tillægstiden. Resultatet sender Sunderland på en andenplads i Premier League. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

CHE

1 - 2

SUN

4'
10
Alejandro Garnacho
Mål
22'
11
Wilson Isidor
Mål
90'
12
Chemsdine Talbi
Mål

Chelsea skuffede lørdag eftermiddag fælt hjemme mod Sunderland i Premier League.

Begge mandskaber gik ind til opgøret i glimrende form, men hjemmeholdet Chelsea var selvfølgelig klar favorit mod oprykkerne fra Sunderland.

The Blues fik da også en drømmestart, da Alejandro Garnacho efter bare fire minutter gjorde det til 1-0 efter en omstilling, hvor han sparkede bolden mellem benene på Sunderland-målmanden. Målet var argentinerens første i Chelsea-trøjen.

Sunderland svarede knap 20 minutter senere igen. Opskriften var et langt indkast i Chelsea-feltet. Chelsea formåede ikke at afvise, og så sparkede Wilson Isidor bolden i nettet til 1-1.

Efter pausen var det stort set spil til ét mål. Sunderland gik langt tilbage, hvilket overlod initiativet til Chelsea. Hjemmeholdet spillede ofte alt for langsomt og havde store problemer med at skabe muligheder.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -På andenpladsen: Sunderland slog Chelsea
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

Mod slutningen blev opgøret en smule mere åbent, da Sunderland så småt kunne lugte muligheden for en sejr.

Det lignede længe et uafgjort opgør, men i tillægstiden slog Sunderland til på en omstilling.

Angriberen Brian Brobbey blev sendt i dybden og lagde til sidst bolden på tværs til Chemsdine Talbi, som sparkede bolden i nettet til slutresultatet 2-1 til Sunderland.

Sunderland er aktuelt på andenpladsen i Premier League. Chelsea er nede som nummer syv.

Podcast Cover

Hjulmand tæt på Atlético Madrid

Hattrick | Afsnit 141

Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid. 

Læs mere
-13:47

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

CHE

1 - 2

SUN

4'
10
Alejandro Garnacho
Mål
22'
11
Wilson Isidor
Mål
90'
12
Chemsdine Talbi
Mål
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce