Robin Pröpper vender hjem til Holland.
Efter kun en enkelt sæson i Rangers sætter den 31-årige midtstopper nu kursen hjemad, da han skifter til Twente FC med øjeblikkelig virkning.
Det var netop Twente, som sidste år solgte Pröpper til Rangers.
Pröpper nåede at spille 43 kampe for Rangers, som ikke har meget at sige i sin pressemeddelelse.
– Alle hos Rangers takker Robin for hans indsats i klubben og ønsker ham held og lykke i fremtiden, skriver Rangers og tilføjer, at man har solgt Pröpper for et fortroligt beløb.
I Holland har Pröpper fået en kontrakt til sommeren 2029.
– Sidste sæson fik jeg muligheden for at spille for en stor international klub. Den mulighed kunne jeg ikke lade gå forbi, selvom valget ikke var let, især fordi vi stod lige foran starten på en ny sæson med FC Twente. Alligevel besluttede jeg mig for at tage springet.
– Jeg har ikke fortrudt det. Det var både personligt og sportsligt et fantastisk år med mange nye erfaringer. Med ankomsten af et nyt trænerteam og en ny ejer virker chancen for spilletid i den kommende sæson mindre.
– Når din tidligere klub, hvor du havde det fantastisk, så melder sig, er valget ikke svært. Afgørelsen tog lidt tid, men jeg er glad for at være tilbage. Jeg ser frem til mange gode år i De Grolsch Veste, siger Robin Pröpper.

Rangers
FC Twente
Æresdivisionen




































