England -Palace hiver kantspiller hjem fra lejeaftale
2017-01-02 14:18:23
Foto: Getty Images

Palace hiver kantspiller hjem fra lejeaftale

Crystal Palace har kaldt den 21-årige kantspiller Sullay Kaikai tilbage fra Brentford, hvor han har været på lejeaftale siden i sommer. Han skulle ellers have været i Brentford i hele sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sullay Kaikai blev i sommer lejet ud fra Crystal Palace til Brentford på en aftale, der skulle løbe hele sæsonen - men nu har Premier League-klubben valgt at udnytte en klausul, der sender kantspilleren retur til Palace med det samme.

Den 21-årige englænder har spillet i 18 ud af 19 af Brentfords kampe i Championship i denne sæson og har scoret tre kasser.

I Crystal Palace har Sullay Kaikai blot optrådt to gange - én gang i Premier League og én gang i Liga Cuppen, hvor han formåede at score en enkelt pind.

Crystal Palace er i besiddelse af flere spillere, der drager til African Cup of Nations, og det er formentlig derfor, man har valgt at hente Sullay Kaikai tilbage til truppen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce