International -Palermo: Vi betaler snart Brøndby
2015-08-28 12:27:55
Foto: Getty Images

Palermo: Vi betaler snart Brøndby

Palermo erkender, at de mangler at betale et afdrag til Brøndby, men de blå-gule kan snart forvente at få pengene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da Brøndby i dag offentliggjorde deres halvårsrapport fremgik det, at klubben mangler ‘en væsentlig aftalt transferindbetaling’. Derfor har Brøndby indberettet klubben, der mangler at betale, til FIFA.

Brøndby nævner ikke klubbens navn, men Palermo erkender nu at det er dem, der mangler at betale et afdrag på købet af Simon Makienok. Italienerne er dog klar med en god undskyldning.

- Vi har allerede informeret klubben (Brøndby, red.). Vi afventer betalinger fra andre klubber, og vi vil betale Brøndby inden for de kommende par dage, skriver klubbens presseafdeling til DR Sporten.

Palermo har i denne sæson lejet Makienok ud til engelske Charlton.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce